Offentlige toiletter = offentligt rum?
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Fælles pressemeddelelse for arrangementerne

Go down

Fælles pressemeddelelse for arrangementerne Empty Fælles pressemeddelelse for arrangementerne

Indlæg  Admin Tirs Mar 25, 2008 8:11 am

FÆLLES PRESSEMEDDELELSE

Århus 24. marts 2008

Studerende eksperimenterer med moderne storbyliv i Århus’ gader

Studerende på Aarhus Universitet udforsker i de næste 14 dage brugen af det offentlige rum i Århus. Deres mål er at vise, hvordan moderne teknologi på forskellige måder påvirker livet i storbyen.

En midlertidig internetcafé på et offentligt toilet, en guidet lydvandring i Latinerkvarteret og et videolink mellem to århusianske caféer. Det er nogle af de tiltag, århusianerne kan støde på i byens gader fra den 20. marts og to uger frem. I den periode stabler 50 æstetikstuderende fra Aarhus Universitet nemlig en række projekter på benene for at undersøge, hvordan moderne teknologi som musikafspillere, mobiltelefoner og internet påvirker livet i byen i dag.

En gruppe studerende har fx baseret deres projekt på brugen af bærbare musikafspillere. De vil placere en sofa et sted i midtbyen og opfordre forbipasserende til at sætte sig ned for at dele deres musik med hinanden. Formålet er at tematisere, hvordan musikafspillere har indflydelse på vores færden i byen i dag.

En del af de i alt 13 projekter bruger overraskelsen som et centralt element, så dem må århusianerne selv ud og opdage.

Tendens fra London og New York
“Fælles for alle projekterne er, at de vil give os anledning til at overveje, hvordan vi bruger byen. Projekter, der bruger en kunstnerisk tilgang til at udforske byen, er allerede en stærk tendens i storbyer som London og New York,” udtaler Lone Koefoed Hansen og Johanne Ejbye-Ernst, der har undervist de studerende i forbindelse med projekterne.

De studerende bag kunstprojekterne kommer fra Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet. I de seneste måneder har de arbejdet med samspillet mellem kunst, byliv og teknologi. Projekterne i Århus’ gader er deres afsluttende opgave.

For yderligere information, kontakt:

Lone Koefoed Hansen, koefoed@hum.au.dk, tlf: 51296915
eller
Johanne Ejbye-Ernst, aekjee@hum.au.dk, tlf: 50494450

Admin
Admin

Antal indlæg : 8
Tilmeldt : 25/03/08

https://offentlige-toiletter.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum